Fugtmåling af gulve

Den almindeligste metode til fugtmåling i træ på byggepladsen er elektrisk modstandsmåling mellem to elektroder, som stikkes ind i træet. Metoden er baseret på, at modstanden mellem elektroderne er afhængige af træet fugtindhold.

Der findes mange fabrikater, men kun to hovedtyper af instrumenter.

Den ene type har isolerede elektroder, så der kun måles ved spidsen af elektroderne. Dette kan være en fordel, fordi der ikke sker forstyrrelser, f.eks. på grund af kondens på overfladen.

Den anden type instrumenter har uisolerede elektroder og er som regel billigere og nemmere at arbejde med.

På trægulve skal der måles langs årene og ikke hen over revner og knaster eller i nærheden af søm eller skruer. Målinger skal foretages mindst 300 mm fra endetræ, og der normalt måles mindst tre steder.

Fugtindholdet i gulvbrædder bør måles i begge ender af brædderne, da densiteten i top- og rodende varierer. Det betyder ofte, at der er forskelligt fugtindhold og udtørringstid i de to ender.

De fleste instrumenter angiver direkte fugtindholdet i %. Normalt er instrumenterne kalibreret til at måle i fyr og gran, og der må korrigeres ved måling i andre materialer, ligesom der må korrigeres ved temperaturer der afviger væsentlig fra 20 grader.

Da trykimprægneringsmidler kan ændre træets ledningsevne, vil målinger i trykimprægneret træ give misvisende resultater.

Andre metoder til fugtmåling

For at kunne vurdere de fugtmæssige forhold, f.eks. byggefugt, forud for lægning af trægulv eller for at fastlægge skadesårsager, er det nødvendigt at kunne måle fugt.

Måling af fugt i forbindelse med trægulv omfatter måling af relativ luftfugtighed, måling af fugt i undergulve, især beton og letbeton, og måling af fugt i træmaterialer. Der skal ved fugtmåling ofres opmærksomhed på følgende forhold:

  • Brugeren skal være fortrolig med det anvendte instrument og skal være i stand til at vurdere resultatet.
  • Bygningsfysisk viden er en forudsætning for tolkning af resultater udover almindelig kontrol af fugtindholdet.
  • Fugtforholdene i en konstruktion kan variere betydeligt fra et område til et andet, og derfor skal der som oftest flere målinger til for at give et ordentlig billede af forholdene.
  • Målingerne bør foregå tilstrækkeligt længe, så man er sikker på, at der er tale om en ligevægtstilstand.
  • Fugtforholdene kan variere betydeligt over året, og vurdering af resultater bør tage hensyn til dette.

Måling af fugtvariationer i underlag - kapacitiv fugtmåler

Måleinstrumentet, der er billigt og nemt at anvende, anbringes direkte på overfladen af det materiale der skal prøves. Ved måling vises resultatet som en måleværdi, der er afhængig af fugtindholdet.

Kapacitive fugtmålere egner sig ikke til måling af absolut fugtindhold udtrykt i %. Derimod er de velegnede til at finde forskelle i fugtindhold, f.eks. til at lokalisere særligt tørre eller særligt våde områder i det gulv der skal undersøges.

Måling af fugt i beton og letbeton - relativ luftfugtighed i borehul

Den almindeligste metode til måling af fugt i beton er at måle luftfugtigheden i et borehul i betonen. Der bores normalt til en dybde svarende til 0,4xtykkelsen af betondækket. Efter støvsugningen af hullet anbringes en føler i hullet, og der tætnes, så føleren kan komme i ligevægt med den relative luftfugtighed i det borede hul - og dermed også med fugten i materialet.

Det vil normalt tage fra mange timer til flere dage inden ligevægt er indtrådt. Alternativt kan der udtages prøver, som anbringes i plastbeholdere med tætsluttende låg, hvori målinger senere kan foretages. Udtagning af prøver skal ske ved udhugning, idet vand eller varme, f.eks. fra en vandkølet boremaskine, kan medføre misvisende resultater.

Måling af relativ luftfugtighed med psykrometer

Med psykrometeret kan der foretages en øjebliksmåling af luftfugtigheden. Der benyttes to præcisionstermometre, hvoraf det ene er overtrukket med en våd bomuldsstrømpe. Luften bringes til at strømme forbi termometrene, hvorved der sker fordampning fra strømpen og derved afkøling. Afkølingens størrelse - dvs. forskellen mellem temperaturen målt med det våde og det tørre termometer - er et udtryk for den relative luftfugtighed. Metoden er forholdsvis nøjagtig og benyttes ofte til kalibrering af andre måleinstrumenter, f.eks. termohygrograf.

Måling af temperatur og relativ luftfugtighed med termohygrograf

En termohygrograf består af et bimetaltermometer og et hygrometer i form af en hårharpe. Begge dele er forbundet til en pen, som indtegner måleværdierne på en langsomt roterende tromle forsynet med et stykke målepapir. Tromlen drejer en omgang i løbet af en bestemt tidsperiode, som normalt er en uge. Derved fåes en registrering af, hvordan luftens fugt og temperatur har varieret. Som alle hygrometre kræver hårharpen regenerering og kalibrering med forholdsvis korte mellemrum, hvis der skal opnås pålidelige resultater.

Måling af temperatur og relativ luftfugtighed med data-logger

Data loggere er en forholdsvis ny type instrumenter til måling af temperatur og relativ luftfugtighed. De betjenes via en pc og kan programmeres til at måle i varierende tidsperioder, fra få timer til mange måneder. Måling og dataopsamling sker ved hjælp af et lille elektronisk instrument, og der kræves ingen ledninger under målingen. Efter målingen indlæses data på pc´en, hvor også videre behandling kan se.