Guide - Valg af laminatgulv

Der er mange fordele og muligheder, når du vælger et laminatgulv. Men der er også et par ting du skal være opmærksom på, det kan du læse mere om i denne guide.

 

Slidstærkt, vedligeholdelsesfrit og med det rette design til en hver stilart. Laminatgulve er meget alsidigt og kan lægges de fleste steder, derfor er det ikke underligt at laminatgulve i de senere år har oplevet en stigende popularitet.

 
Hos FlotteGulve.dk har vi et af Danmarks største udvalg i laminatgulve, men hvad skal du være opmærksom på, når du står og skal vælge dit nye laminatgulv.

Fordele og ulemper

Der er mange fordele ved laminatgulve, men de tre største er uden tvivl den store slidstyrke, at gulvet udover almindelig rengøring er vedligeholdelsesfrit samt, at der er utroligt mange og vidt forskellige designs at vælge i mellem.
En anden fordel der er værd at nævne, er at et laminatgulv oftest er tyndere end et trægulv, det kan være en fordel i forhold til dørhuller og lignende, hvis gulvet eksempelvis lægges oven på et eksisterende gulv.


Langt de fleste af vores laminatgulve har kliksystem og da gulvet samtidig ikke skal overfladebehandles, er gulvet både nemt at lægge selv og klar til brug med det samme.

Den største ulempe ved et laminatgulv er, at det har en kortere levetid end f.eks. trægulve og klinker. De fleste laminatgulve kommer dog med en slidgaranti på over 10 år for private boliger og da laminat samtidig oftest er en billigere gulvløsning, så kan et nyt gulv efter 10-20 år måske være en velkommen forandring. Der findes i dag også laminatgulve, der kommer med livstisgaranti, hvis de lægges i en privat bolig.

En anden ulempe er, at et laminatgulv ikke kan slibes ned, så er der først kommet skader på gulvet vil det være nødvendigt at udskifte den del af gulvet. Det er til gengæld lettere at udskifte enkelte brædder i et laminatgulv end i et trægulv, da laminat bliver langt mindre påvirket af sollys og derfor ikke på samme måde ændre udseende som tiden går. Det kan derfor også være en god ide at have nogle ekstra brædder liggende, hvis man har mulighed for det.

Et laminat gulv er lidt hårdere end et trægulv, det kan derfor i forhold til lydgener være en god ide at lægge et lyddæmpende underlag under gulvet.

Hvor skal laminatgulvet ligge?

Et laminatgulv kan ikke lægges i vådrum og må derfor ikke bruges på badeværelset, men derudover kan laminatgulve lægges i hele huset. Skal gulvet ligge i en kælder eller andre steder i huset, hvor der er et betonunderlag som ikke er knastørt, så bør du anvende et underlag med dampspærre. Da gulvet ellers kan suge fugten, hvorved der vil opstå skader.

Særligt i køkkenet er laminat et godt alternativ til et ægte trægulv, da gulvets overflade er mere slidstærkt, spilder du væske bør du dog tørre det op hurtigst muligt, da væsken ellers kan løbe ned i samlingerne ved de enkelte brædder og skade gulvet.

Hvilken slidklasse har du behov for?

Laminatgulve er også egnede til erhvervsbrug, til dette formål skal du dog sikre dig, at er gulvet i en høj slidklasse og dermed egnet til formålet.

Et gulv i slidklasse 31 kan anvendes til erhverv med lav belastning, eksempelvis et hotel.
Et gulv i slidklasse 32 kan anvendes til erhverv med mellem belastning så som kontorlokaler.
Et gulv i slidklasse 33 kan anvendes til erhverv selv med intensiv brug.

Alle tre slidklasser kan anvendes i private boliger, også på steder, hvor gulvet slides meget.
 

Hvilke typer laminatgulve findes der?

2-Stav, 3-stav, plank, skibsplank eller stavparket, uanset hvilken type trægulv du ønsker, at dit nye laminatgulv skal se ud som, så kan det lade sig gøre. Desuden har laminat stavparket kliksystem, hvilket gør det langt lettere at lægge end et almindeligt stavparketgulv.
Det er derfor udelukkende din/jeres smag, der afgør, hvad det skal være. Dog gør store brædder i plankeformat sig bedre i et større rum, da de kan få et lille rum til at se mindre ud, så her vil det være bedre at vælge eksempelvis en 3-stav.

 

Der findes laminat som ser ud som stort set alle træsorter.
Et laminatgulv vil selvfølgelig ikke føles helt som trægulv, men i dag har mange laminatgulve en struktureret overflade, der gør at de kommer meget tæt på at føles som træ. I forhold til gulvets udseende kan det nogle gange være nødvendig, at se bræddernes underside for rent faktisk at se, at det er et laminatgulv.

Udover laminatgulve, som ser ud som træ, kan du også få laminat, der ligner klinker. Modsat rigtige klinker har de den fordel, at de ikke føles kolde selv, hvis der ikke er gulvvarme.
Du kan også vælge et højglansgulv, hvor overfladende er skindende blank. Skal gulvet ligge i et rum med stort lysindfald, skal du dog være opmærksom på, at gulvet vil kunne give en del genskin.
Laminatgulve i højglans fås både med trædesign og i ensfarvede varianter, eksempelvis i hvid, sort og rød.

I små rum eller rum, hvor der ikke er særligt meget lys anbefales det at vælge et lyst gulv, da et mørkt gulv kan få rummet til at føles endnu mindre og mørkere. I et stort lyst rum vil et mørkt gulv til gengæld være en flot kontrast.

Se vores store udvalg af laminatgulve.

Eksklusivt udseende til overkommelig pris

Drømmer du om et gulv i merbau, valnød eller afrikansk eg, som hører til blandt de dyrere træsorter, så kan et laminatgulv være et godt alternativ, hvis budgettet ikke helt er stort nok.
Du kan sågar også få laminatgulve, der ser ud som æbletræ, pæretræ, teak og palisander.

Gode tips

  • Anskaf en vareprøve på gulvet og se hvordan gulvet vil se ud hjemme, husk også at placere prøven ved møbler og lignende, der skal stå i rummet, når gulvet er lagt.
  • Anvend underlag med dampspærre, hvis undergulvet er af beton.
  • Tør væsker op hurtigst muligt så det ikke løber ned mellem brædderne og skader gulvet.

Er laminatgulv slidstærkt?

Laminatgulve er generelt en slidstærk gulvtype og er derfor også et populært valg hos børnefamilier, da gulvtypen samtidig er let at pleje og rengøre. Hvor slidstærkt et laminatgulv er afhænger dog af både gulvets kvalitet og slidklasse. Således er et laminatgulv i en god kvalitet generelt mere slidstærkt end et gulv i en knap så god kvalitet.

Laminatgulve inddeles i slidklasse og jo højere slidklasse jo mere slidstærkt vil gulvet være. Ved du at gulvet vil blive udsat for meget slid er det derfor en god ide at vælge et gulv med en høj slidklasse. Skal gulvet anvendes til erhvervsmål er det vigtigt at vælge et laminatgulv i en slidklasse, der er godkendt til erhverv.

Hvad er et godt laminatgulv?

Hvad der er et godt laminatgulv afhænger af, hvor gulvet skal lægges og hvordan det kommer til at blive anvendt.

Det vigtigste, når du skal vælge et laminatgulv er at du vælger et gulv i en god kvalitet, at du vælger en slidklasse der er høj nok til at matche dine behov, samt at gulvet har et udseende som du kan lide og som passer ind i det indretningsudtryk du ønsker at skabe.

Hos FlotteGulve.dk har vi nøje udvalgt vores leverandører, så du altid kan være sikker på, at gulvene har en god kvalitet. 

Kan laminatgulv tåle vand?

Om et laminatgulv kan tåle vand er ikke helt enkelt at svare på, for hvad betyder det, at et gulv kan tåle vand? Et laminatgulv tager ikke skade hvis du spilder vand på gulvet, men laminatgulve vil generelt tage skade hvis de står under vand, så vandet kan trække ned i samlingerne. Der er laminatgulv, der er designet til at kunne tåle vand og som i andre landes anvendes i badeværelser. De er dog ikke godkendt til at leve op til den danske lovgivning får vådrum.