Sandlister, skurelister og kvartstaflister

I denne kategori finder du vores brede sortiment af sandlister, skurelister og kvartstaflister i mange forskellige farver og designs.

SE ALLE Sandlister, skurelister og kvartstaflister

d

{{amount}}

Flot finish med sandlister, skurelister og kvartstaflister

Finishlister er det samlende begreb for sandlister, skurelister, kvartstaflister, vinkellister, skyggelister og hulkelister, fordi disse lister er med til at skabe den sidste finish, der er prikken over i’et, når du eksempelvis lægger et gulv, opsætter et nyt køkken og lignende.

Finishlister kan anvendes på steder, hvor du mangler en flot afslutning mellem to flader både i forbindelse med gulv og væg, men også i køkkenet, vinduet og andre steder.

Sandliste

En sandliste eller fejeliste, som denne listetype også kaldes, har fået sit navn fordi den oprindelig havde det formål at forhindre sand i at blive fejet ned i den afstand der er mellem gulvet og væggen eller dørtrinet. I gamle dage var det nemlig almindelig at anvende sand til at holde snavs samlet under fejning, samt at bruge sand til pynt på gulvet.

I dag bruges sandlisten primært til at til at skabe en flot overgang mellem væg og gulv eller væg og dørtrin, men har stadig den fordel, at der ikke er en revne, der opsamler snavs.

En sandliste kan bruges i sig selv som et alternativ til en fodliste ved eksempelvis gulve med væg-til-væg tæpper eller vinyl, hvor afstanden mellem gulvet og væggen ikke er ret stor. Eller i en kombination med et dørtrin eller en fodliste.

En sandliste er ikke bred nok til at kunne anvendes som den eneste liste ved et trægulv, da afstanden til væggen her skal være bred nok til at gulvet har plads til at udvide sig, da træ påvirkes af fugt- og temperatursvingninger.

Skureliste

En skureliste er en liste, som anbringes over en flade, der skal skures, således at den hindrer at tilstødende flader ødelægges. Et godt eksempel på dette er ved bagkanten af et køkkenbord, hvor du ønsker at beskytte væggen, men samtidig har behov for at kunne skure bordet grundigt.

En skureliste kan også anvendes til at beskytte væggen mod stød fra støvsugeren eller vand fra gulvvasken ved f.eks. et vinylgulv.

Kvartstafliste 

En kvartstafliste har fået sit navn fra sit udseende, da listen i sin form ligner en kvart cirkel, hvilket betyder, at den del af listen, som kan ses, når listen er monteret, har runde former og ingen hårde kanter.

En kvartstaftsliste kan anvendes som pynteliste både, hvor gulvet møder væggen, men også på andre steder, hvor to kanter møder hinanden og du i stedet for et hårdt hjørne ønsker en pæn rund afslutning.

Sandlister, skurelister og kvartstaflister i PVC plast

Listerne i denne kategori er fremstillet i PVC plast, hvilket har flere store fordele, så som:

  • Minimal vedligeholdelse
  • Let montage
  • Stabil, men samtidig fleksibel

Plastlisterne er når du køber dem færdigbehandlede og findes i en lang række forskellige farver og træstrukturer samt i aluminiumslook. Listerne er desuden helt uden knaster og skjulte fejl, hvilket gør, at de ikke flækker.

Listerne er lette at bøje, forme og arbejde med og kan let saves eller skæres til med en almindelig hobbykniv. Dette betyder at du ikke har behov for specialudstyr for at montere listerne.

Listerne kan enten skrues eller sømmes fast og ønsker du at undgå huller i listerne kan de monteres med en alkoholbaseret silicone eller en montageklæber. Plastlisterne kan vaskes med en ganske almindelig våd klud. Hvilket er den eneste vedligeholdelse de kræver, da de hverken falmer eller rådner.