arrow-up

Mosaik

Mosaik er en sammensætning af små ofte firkantede eller kvadratiske fliser, porcelæn, eller sten, som tilsammen udgør en større flade og/eller et mønster.

Mosaik kan monteres på gulve, vægge, på badeværelser, i køkkener eller hvor man ellers kunne forestille sig de kunne pynte.

Mosaikker findes i både naturens og alle regnbuens farvetoner.

funnel
Sorter efter:

{{product.GuidelinePrice|currency_format}} {{product.Priceline.PriceIncVat|currency_format}} {{text.BEFORE}} {{product.Priceline.priceBefore|currency_format}}

Mosaik – Mange forskellige materialer

Mosaik, mosaikfliser, mosaikker - ét produkt med flere navne. Der findes et stort udvalg af forskellige mosaikker, hvilket gør dem til en perfekt måde at få sat et individuelt aftryk i boligen. Du kan her hos FlotteGulve.dk eksempelvis købe mosaikker i glas, sten, porcelæn, metal og træ.

Mosaik i glas
Mosaikker i glas findes både i gennemsigtigt glas og i mange forskellige dekorative farver. I nogle mosaikker kombineres flere forskellige farver, mens andre er ensfarvede. Nogle glasmosaikker er i klart glas mens andre er i matteret eller frostet glas.

Du kan også købe glasmosaikker med et billede i bunden, disse er også ofte kombineret med flotte farver. Glasmosaikker er derfor en fremragende metode til at bringe farver ind i din boligindretning.

Mosaik i metal
Også metalmosaikker findes i flere forskellige flotte designs, der alt efter metaltypen kan bruges til at skabe enten et eksklusivt eller et råt look. Hos FlotteGulve.dk kalder vi disse mosaikker for stålmosaikker. Metal- eller stålmosaikker findes både med en blank og med en børstet overflade.

Mosaiksten i metal anvendes også ofte i kombination med andre mosaiktyper.

Mosaik i sten
Vil du gerne skabe et look, hvor det ser ud som om naturen er blevet trukket ind i huset, så kan du vælge mosaikker, der ser ud som små strandsten eller andre typer sten fra naturen.

Stenmosaikker findes i mange flotte farver, hvoraf de fleste har naturlige farvetoner, der også findes i naturen.

Du kan få mosaikker i sten i både runde og andre naturlige former, men også udformet som kvadrater eller andre geometriske former.

Mosaik i træ
En anden metode til at skabe et naturligt udtryk med mosaik er at vælge en træmosaik eller en mosaik med trælook.

Også denne mosaiktype findes i forskellige flotte designs, så du kan vælge den variant, der passer bedst til din indretningsstil.

Mosaik i porcelæn
Endeligt findes der også mosaikker, der ligner små miniklinker, disse findes i mange forskellige farver og varianter. De fleste af disse er ligesom almindelige klinker lavet af porcelæn.

Som noget nyt kan vi også tilbyde mosaikker, hvor de enkelte små sten i sig selv og samlet udgør et kunstværk, det er eksempelvis vores Andy Warhol inspirerede mosaikker.

Mosaik - Et dekorativt indslag i hele boligen

Mosaikker har historisk set været mest udbredt på badeværelse, hvor de både kan anvendes til at dække hele gulvet eller væggen og som er dekorativt indslag i form af eksempelvis en bort, udvendig beklædning af et badekar eller i brusenichen.

Derudover er mosaikker også populære i køkkenet, hvor de primært bruges som dekoration på væggen. Alt efter hvilken type mosaik du vælger kan den for eksempel også anvendes som bordplade, hvor varme ting kan stilles ved siden af komfuret. Ønsker du dette er det dog vigtigt, at tjekke om den mosaik du ønsker at købe er egnet til dette formål.

Mosaikker er også begyndt at brede sig til andre dele af huset så som stuen, gangen eller entréen, hvor mosaikkerne anvendes som et dekorativt element. Det er eksempelvis blevet populært at beklæde en af stuens vægge med en stenmosaik. Dette skaber både en flot kontrast til de flade og hvide vægge, der ofte er en del af den skandinaviske boligindretning og bringer samtidig naturen ind i boligen.

Selvklæbende mosaikker

Skulle man sætte hver enkelt sten i en mosaik op hver for sig, så ville det være noget af en opgave at montere mosaikker, derfor sælges de fleste mosaikker som net, hvor en del af opgaven allerede er klaret.

Dette gør det betydeligt nemmere selv at montere mosaikker, men det er stadig en forholdsvis tidskrævende opgave. Ønsker du, at gøre montagen endnu nemmere, så kan du med fordel vælge en af vores selvklæbende mosaikker. Disse findes i mange flotte designs og har på bagsiden et limlag, der er beskyttet af en folie som du så bare trækker af, når du skal montere mosaikken på samme måde som med en dobbeltklæbende tape.

Du kan købe mosaikkerne direkte her på hjemmesiden, men har du spørgsmål til hvorvidt den mosaik du ønsker kan anvendes til det du ønsker at anvende den til, så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os via telefon, mail, chatten eller i en af vores butikker, hvor du også kan se mosaikken, før du køber den.