SILDEBEN / STAVPARKET

Stavparket eller sildebensparket, som det også kaldes grundet det klassiske sildebensmønster gulvet ofte lægges i, fås i forskellige træsorter, i forskellige sorteringer, med forskellige overfladebehandlinger og i forskellige størrelser.

Du kan hos FlotteGulve.dk også købe trægulve i typerne parketgulv, plankegulv og skibsplankegulv. Vores samlede udvalg kan du se i kategorien trægulve.

SE ALLE SILDEBEN / STAVPARKET

d

{{amount}}

Helt tilbage i tiden var sildebensparket et af de mest foretrukne trægulve, da det med sit smukke mønster gav rummet et fantastisk flot og unikt udseende. De flotte gulve blev dermed et blikfang i hjemmet, som udtrykte eksklusivitet og overskud. Den gang var det da også kun i de mere velhavende hjem at gulvtypen var udbredt. Gulvtypen er derfor særligt kendt fra herskabsvillaer og herskabslejligheder.

Der findes især tre fordele ved at vælge et stavparket gulv:

  • Eksklusivt udtryk
  • Mulighed for at skabe et unikt gulv
  • Gulvet vil altid være et blikfang i indretningen

Der er dog også et par ulemper ved denne gulvtype:

  • Ofte et dyrt gulvvalg
  • Svært selv at lægge

Hos FlotteGulve.dk sælger vi stavparket fra nogle af Europas førende producenter, der er garant for førsteklasses produkter, hvor kvaliteten altid er i højsædet.

Stavparket det unikke gulv

Stavparket kan kombineres og blandes på mange måder med en kombination af forskellige træsorter. Ligeledes kan man i stedet for det klassiske sildebensmønster lægge gulvet i et forbandt, som man selv synes om, og herved danne sit helt eget personlige mønster.

Uanset om du ønsker et sildebensparket eller et helt andet mønster, kan du vælge at udbygge mønstret med borter, friser eller rammer. Herved opnår du at få lige præcis det sildebensparketgulv og det udtryk du ønsker, og som passer bedst til din stil. Ved at vælge sildebensparket har du derfor mulighed for at skabe et helt unikt gulv, der ikke findes andre steder end i netop dit hjem.

Et stavparketgulv er altså både til dig, som ønsker et klassisk kvalitetsgulv, som udtrykker eksklusivitet og leder tankerne hen på forgangne tider og til dig, der gerne vil sætte dit helt eget præg på, hvordan gulvet skal ende med at se ud.

Stavparket XXL

Vi har sildebensparket/stavparket i mange forskellige træsorter og i mange forskellige sorteringer, så dit gulv kan blive lige præcist som du ønsker dig det. Ligeledes kan du også vælge, om du vil have stavparketgulvet overfladebehandlet med olie eller lak, samt om træet skal være børstet eller ej.

Traditionelt set har stavparketter haft en klassisk størrelse på ca. 70 x 490 mm, men i den senere tid er producenterne begyndt at lave stavparketter i andre mål. Du har derfor nu også muligheden for at vælge stavparket i en XXL udgave, hvorved gulvet, især når det lægges i et klassisk sildebensmønster, får et lidt mere rustikt udtryk. Sildebensgulve i XXL format kommer for alvor til sit rette i større rum, hvor man bedre kan se mønstret end hvis det lægges i et lille rum.

 

Lægges stavparketter side ved side som et klassisk trægulv, så minder det mest af alt om et plankegulv i miniformat, hvilket også kan give et spændende og dekorativt udtryk i et rum.

 

Med andre ord så giver sildebenparketter i andre formater end det klassiske endnu flere muligheder for at skabe et nyt, anderledes og måske sågar unikt look til din bolig.

Stavparket med kliksystem

Langt de fleste stavparketter skal fuldlimes til undergulvet, hvilket betyder, at laves der fejl under montagen, så kan de være svære og tidskrævende at rette op på. Vi anbefaler derfor, at du får en håndværker til at lægge gulvet med mindre du selv er en meget erfaren gør-det-selv mand eller kvinde.

Producenterne er dog så småt begyndt at lave stavparket med kliksystem, der gør det noget lettere, hvis du selv vil lægge gulvet. Indtil videre er der meget få stavparketter i træ med kliksystem på markedet, men hvis du gerne selv vil lægge et flot sildebensmønster, så kunne stavparket i laminat med kliksystem være et muligt alternativ. Det samme gælder i øvrigt, hvis budgettet ikke helt rækker til et sildebensgulv i træ.
 

Vælger du sildebensparket med kliksystem, så skal du være opmærksom på at det ikke nødvendigvis betyder, at du slipper helt for at bruge lim. Nogle af gulvene skal stadig fuldlimes, mens du ved andre gulve kun skal bruge lim i kliksystemet i den yderste ramme af gulvet, mens det ellers kan lægges som et svømmende gulv, hvilket vil gøre det langt nemmere, når gulvet en dag skal fjernes igen. Det vil som udgangspunkt være angivet ved de enkelte gulve, hvad der gør sig gældende for netop det gulv, men for en sikkerhedsskyld er det en god ide lige at spørge din forhandler til råds.

Stavparket i køkkenet?

Da de fleste får en professionel til at lægge gulvet, er et sildebensparketgulv en af de dyrere gulvtyper, i de fleste hjem er det da også kun i stuen og/eller i spisestuen man har valgt at lægge denne gulvtype. Men et stavparketgulv kan også lægges i gangen, i soveværelset, i andre værelser samt i kælderen, hvis den er tør.

Du kan også vælge at lægge stavparket i køkkenet, men grundet de mange samlinger, der er i gulvet vil det ikke være det oplagte eller mest ideelle gulv at lægge her.

Et stavparketgulv kan ikke lægges i badeværelset og vi anbefaler heller ikke at det lægges i bryggerset.

Er du i tvivl om hvorvidt et stavparket gulv er det rette eller hvilket stavparketgulv, der skal være dit gulv, så sidder vi hos FlotteGulve.dk selvfølgelig klar til at hjælpe og rådgive dig. Du kan også bestille en vareprøve, så du kan se gulvet hjemme hos dig selv, før du køber et komplet gulv.