
ACUWOOD
Her på siden kan du købe AcuWood Akustik paneler i 3 forskellige størrelser, med to forskellige baggrundsfarver, med eller uden ekstra lydisolering, samt i seks forskellige farver. Derudover kan panelerne fremstilles i specialstørrelser, i en brandhæmmende eller fugtbestandig variant, med billedprint eller logotryk samt med andre slags træfiner eller i malede udgaver. Er du interesseret eller vil du bare gerne vide mere om mulighederne sidder vi klar til at hjælpe dig på chatten, via mail: info@flottegulve.dk eller på telefonen: 97 25 25 47
AcuWood - Til loft og væg
En god lydakustik er vigtigt for at vi føler os veltilpas, hvad end det er hjemme i vores private bolig, på arbejdet eller hvor vi ellers færdes. Samtidig så er der især i mange nyere byggerier og boliger højt til loft, hvilket kombineret med hårde byggematerialer så som beton, stål og glas, gør at lyden bliver kastet rundt i rummet med en dårlig lydakustik som følge.
En løsning på dette problem er akustikpaneler på væggen, loftet eller begge dele og med de smukke AcuWood paneler behøver du samtidig ikke at gå på kompromis med designet, hvad end din stil er moderne eller klassisk og hvad end du ønsker et naturligt look eller at slippe farverne løs.
Billede 1: Tvis K - Billede 2 og 3: Huskompagniet
AcuWood – Effektiv lydabsorbering
AcuWood akustikpaneler består af 30 mm brede lameller i MDF, der er monteret på krydsfiner med en afstand på 10 mm, hvilket er ideelt både i forhold til at bryde lyden og samtidigt at skabe et roligt og harmonisk udseende, der formår både at være moderne og tidsløst.
Bag på panelerne er der også monteret akustikdug som medvirker til akustikdæmpningen, har du brug for yderligere dæmpning kan du tilkøbe 20 mm mineraluld, som dæmper baggrundsstøjen med mere end 50 %, hvilket betyder at panelerne er nogle af de mest lydabsorberende på markedet.
AcuWood panelerne er således et yderst effektivt middel til at skabe en bedre lydakustik i et rum.
Billede 1: Tvis K - Billede 2: Huskompagniet - Billede 3: Hypel
AcuWood – Smukt design med mange muligheder
AcuWood panelerne kan anvendes på såvel loftet som væggen samt på andre lige flader eksempelvis receptionsskranker, skabe og lignende. Panelerne kan både anvendes lodret og vandret, hvilket i sig selv giver flere forskellige designmuligheder, da du enten kan vælge at montere dem lodret, vandret eller en kombination af begge.
Panelernes lameller består af en MDF-kerne, der er beklædt med træfiner. MDF kernen kan fås i enten sort eller grå og kan ses, når du kigger på panelerne fra siden og udgør dermed en del af panelets visuelle udtryk.
Akustikdugen, der kan ses i mellemrummet mellem lamellerne findes ligeledes både i grå og sort, hvilket påvirker panelernes udseende markant alt efter, hvilken farver du vælger.
Du kan vælge mellem de forskellige træfinerer, der spænder fra lyst til mørkt. Du kan således vælge mellem: Hvidtonet Eg, Eg Natur, Knastet Eg, Valnød, Røget Eg, Gråbejdset Eg og Sortbejdset Eg, samt en korkvariant der alle kan købes direkte her i shoppen.
Samt i varianterne grå eg, ask, teaktræ, mahogni og kirsebær. Disse har samme pris som panelerne i røget eg.
Generelt anbefales det at vælge grå MDF og akustikdug til de lyse træsorter, mens den sorte farve anbefales til de mørke træsorter. Ønsker du et design med et markant udtryk og høj kontrast kan du dog med fordel vælge det omvendte.
AcuWood – En regnbue af farver eller med tryk
Er du mere til det sort/hvide look, så er det intet problem, da træfineren kan fås i alverdens forskellige farver og således også i sort og hvid. Men det betyder også, at du kan bruger panelerne til at få farver ind i din bolig enten ved at vælge en enkel farve eller ved at kombinere forskellige farver. Vi sælger hvide paneler direkte her i butikken for andre farver er prisen den samme som for panelerne i røget eg.
En anden spændende mulighed du får ved at vælge AcuWood er at præsentere dine fotografier på en hel ny på måde, da panelerne kan laves med billedtryk, hvor detaljerne på trods af lamellernes afstand er meget tydelige.
AcuWood panelerne kan også fås med logotryk og er dermed en spændende ny metode til markedsføringen af din virksomhed. Uanset, hvordan dit logo ser ud vil farverne fremstå tydeligt og kvaliteten er yderst god holdbarhed.
AcuWood – De små detaljer
Med AcuWood panelerne får du altså et hav af forskellige valgmuligheder og chancen for at skabe dit eget design og din egen stil, men der er også tænkt på de små detaljer. Forestil dig eksempelvis at du vil have en hel væg eller hele loftet beklædt med paneler, Så kommer du nærmest uundgåeligt til at løbe ind i udfordringer i forhold til stikkontakter, lampeudtag og lignende som sidder i vejen.
Det er dog ikke noget problem med AcuWood panelerne, når du bestiller angiver de bare, hvor der skal være udskæringer og hvor store de skal være, så laves de på fabrikken, dermed slipper du for besværet.
Hvis du ønsker en flot afslutning på panelerne er det muligt at tilkøbe kantlister, som skaber et smukt helhedsindtryk. Som udgangspunkt vil disse have samme udseende som panelet, men du kan også vælge kantlister i et andet design, såfremt du ønsker det.
AcuWood – Det sikre valg
Til erhvervs og kommercielle formål stilles der ofte krav til brandsikkerhed, derfor kan AcuWood panelerne købes i en version, der er fremstillet i brandhæmmende materialer. Dette er dog kun muligt i varianter med sort MDF og sort akustikdug.
Skal panelerne opsættes i køkkenet, bryggerset, vaskerummet eller lignende hvor det potentielt ofte udsættes for fugt, så kan du med fordel vælge AcuWood i fugtbestandige materialer, så du undgår at væggen eller loftet bliver ujævnt eller får en overflade der smuldrer.
Tilbehør til Acuwood
Du kan også vælge at tilkøbe ophængsbeslag, der passer perfekt til lamellerne og som gør det muligt at montere hylder, billeder og elektroniske apparater på panelerne.
Ophængsbeslagene kan også anvendes til at montere AcuWood reolkasserne på akustikpanelerne. De flotte reolkasser findes som standard i fire forskellige varianter, der kan købes direkte her i shoppen, det er i farverne Hvid og Sort samt i de to udgaver Hvidtonet Eg og Sortbejdset Eg. Kasserne er ensfarvede, men kan uden ekstra omkostninger laves med en bagbeklædning i en farve og en ramme i en anden. Det kunne eksempelvis være en sort ramme med en hvid bagbeklædning.
Reolkasserne kan her på FlotteGulve.dk købes i de syv størrelser 20x20x20 cm, 40x20x20 cm, 20x40x20 cm, 40x40x20 cm, 40x40x35 cm, 60x40x35 cm og 40x60x35 cm.
For en merpris kan kasserne også laves med andre typer træfinér, i andre farver samt i andre mål så du kan få reolkasser, der passer til netop dine behov og ønsker.