Træsorteringer

Hvilken sortering træ er i spiller en stor rolle for træets udseende, her kan du læse mere om de forskellige sorteringer.

Når du vælger dit nye trægulv, er der tre faktorer som især spiller ind i forhold til, hvordan dit nye gulv vil se ud: Træsorten, hvilken sortering træet er i og overfladebehandlingen.
I denne artikel vil du kunne læse mere om de forskellige sorteringer.

De fleste gulvproducenter har hver deres inddeling i sorteringer og deres egne navne for hvad de enkelte sorteringer hedder. Derfor kan forskellige sorteringer beskrive samme type træ. De sorteringer, du kan læse om her, er dem du kan møde på FlotteGulve.dk. Leder du efter en bestem sortering kan du klikke på linket i denne liste:

Alabama



I sorteringen Alabama har brædderne et rustikt udseende med en levende træstruktur. Knaster og et stort antal sorte udspartlede ridser er med til at underbygge det rustikke udtryk.
Skal dit nye trægulv være meget rustikt og have et autentisk og individuelt udtryk, så er det en ide at overveje et gulv i en Alabama sortering.

Country



Brædder i sorteringen Country vil have kraftige farveforskelle, hvilket betyder at gulvet, når brædderne er lagt, vil have et spændende og smukt farvespil. Ved træsorterne eg og valnød kan lyse splinter og knaster forekomme. Er brædderne i træsorten ask kan kernetræet være mørkt i forhold til hvad ask normalt er.
Ønsker du dig et levende og udtryksfuldt gulv, så vil en Country sortering være et godt valg.

Exklusiv



Som navnet antyder, er Exklusiv en af de fineste sorteringer. Her er brædderne nøje udvalgte så de har en ensartet struktur og farve. Der vil kun være få og små knaster eller slet ingen knaster i gulvet.
Exklusiv er den rette sortering, hvis du vil have et roligt og ensartet gulv, med et elegant og eksklusivt udtryk.

Exquisit



Denne sortering er stort set den samme som Exklusiv, men bruges fra fabrikkens side udelukkende om 3-stavs brædder. Brædder i sorteringen Exquisit, sikrer særligt udvalgte lammeler med en ensartet struktur og farve.
Så er du på udkig efter et roligt og elegant 3-stavs gulv, vil et gulv i sorteringen Exquisit være det rette valg.

Exquisit/trend



Her kombineres de to sorteringer Exquisit og Trend. Det betyder at brædderne adskiller sig fra Exquisit sorteringen ved at de ikke er helt ensfarvede, der er derfor lidt mere farvespil i det færdige gulv. Til gengæld er der færre små knaster end i en Trend sortering og gulvet er også lidt mere ensartet.
Dermed er kombinationen et godt valg, hvis du ønsker dig et elegant og roligt gulv, som har en smule farvespil.
 

Family



Family er en af de mere levende sorteringer. Navnet Family har sorteringen formentlig fået, fordi sorteringen er en blanding af de to sorteringer Terra og Tundra. Både knaster og splint kan forekomme. Splint vil især kunne forekomme, hvis der er tale om et egegulv.
Et gulv i Family sorteringen er det rette valg, hvis du ønsker dig et karakterfuldt gulv med et levende og rustikt udtryk.

Favorit



I Favorit sorteringen er der en afbalanceret blanding af rolige og levende lameller, hvilket skaber et levende gulv med et flot farvespil, uden at gulvet får et rustikt udtryk. Små knaster kan forekomme.
Favorit er det helt rette valg, hvis du leder efter et levende gulv med et flot farvespil, men samtidig ikke ønsker et gulv med et rustikt udtryk.

Markant



Markant sorteringen har et natuligt udseende, hvor der forekommer en naturlig andel knaster. Med en Markant sortering får du brædder, hvor du tydeligt kan se den flotte træstruktur.
Så hvis du ønsker dig et trægulv med et naturligt udseende og et klassisk tidløst udtryk, vil Markant være en god sortering at vælge.

Natur



Brædder i sorteringen Natur har et flot, levende og livligt farvespil. Der kan også forekomme små knaster i brædderne, hvilket er med til at underbygge det naturlige udseende. Som navnet Natur antyder, så er denne sortering et udtryk for, hvordan træet oftest ville se ud, hvis du hentede brædderne i skoven og de ikke var sorteret fra fabrikkens side.
Natursorteringen er et godt valg, hvis du ønsker et gulv med et naturligt udseende og et levende farvespil.

Prima



Brædder i sorteringen Prima har et ensartet udtryk, hvor der dog kan være naturlige farvevarianter i åretegningerne. Små knaster og spartlinger kan forekomme.
Prima er et godt valg, hvis du vil have et elegant og roligt gulv, der kun indeholder små knaster.

Rustik



I sorteringen Rustik har man ikke har sorteret udspartlede knaster fra, samtidig kan der forekommer større knaster, hvilker giver gulvet et meget rustikt udtryk.
Rustik er som navnet allerede antyder et godt valg, hvis du er ude efter et meget rustikt gulv.

Sauvage



Sauvage er en meget rustik sortering, hvor meget tydelige og store knaster med mørk kitning ofte ses. Gulvet har nogle naturlige levende træstrukturer, som underbygger det rustikke udtryk.
Trods det rustikke udseende har Sauvage sorteringen et meget moderne udtryk, derfor vil gulvet passe godt ind i et hjem med en moderne stil.
 

Terra



Terra sortering har et flot naturligt og rustikt udseende med mange knaster. Med de mange knaster og den naturlige træstruktur er Terra en af de mest rustikke sorteringer.
Vil du gerne have et trægulv med et meget naturligt udseende og et meget rustikt udtryk, så vil et gulv i en Terra sortering være et rigtigt godt valg.

Trend



Sorteringen Trend er en af de fineste sorteringer, hvor der dog kan forekomme små knaster. Brædder i denne sortering har et forholdsvist ensartet og naturligt udtryk.
Trend sorteringen er det rette valg for dig, hvis du ønsker dig et trægulv med et klassisk og tidsløst udtryk og et ensartet naturligt udseende.

Tundra



Sorteringen Tundra betyder, at der er livlige farveforskelle i gulvet. Der vil desuden kunne forekomme et begrænset antal knaster ved brædder i Bøg. Ved brædder i Eg vil der være en naturlig andel splint.
Et gulv i Tundra sorteringen vil have et meget levende og karakterfuldt udtryk, derfor er denne sortering et godt valg, hvis dit nye trægulv gerne må være en markant del af din boligindretning.

Universal



Sorteringen Universal er en blanding af enten sorteringerne Exquisit, Trend, Tundra, Terra, Favorit, Country, Family og Sauvage eller af sorteringerne Exklusiv, Markant, Sauvage, Country og Alabama.
Et gulv i sorteringen Universal vil derfor oftest have et meget levende udseende, hvor der vil være store farveforskelle.