Det er vigtigt med det rigtige underlag, når man står op og arbejder 37 timer om ugen.
Der findes håndværksfag som er hårde og så findes der dem, som er så hårde ved kroppen, at man aldrig må gå på kompromis med kvalitet og hensyntagen. Vi har spurgt Katja Ø, en af vores glade kunder, som har en frisørsalon i Herning, hvad der er vigtigt i forbindelse med valg af gulv, når man er frisør.
Undervurdér aldrig underlaget!
Som frisør gennem en årrække efterhånden, har jeg mærket på egen krop hvad hårdt fysisk arbejde gør. Hvis ikke jeg husker forkert, så er den gennemsnitlige ancienittet i frisørfaget blot 8 år - så det er et kort arbejdsliv, hvis man derudover vælger at tage den 4-årige frisøruddannelse. Dog kan man gøre meget for at aflaste og støtte krop og ryg, så arbejdsglæden og arbejdstiden kan forøges.
I min tid som frisør har jeg købt både specielle indlægssåler og dyrt fodtøj i alle afskygninger. Men det er først efter jeg har startet min egen frisørbiks derhjemme, at jeg selv kunne vælge underlaget og på den måde have fuldstændig råderet over hvad jeg ville gå, stå og arbejde på i de næste mange år af min frisørkarriere.
I den forbindelse besøgt jeg FlotteGulve i Ikast, som jeg tidligere havde handlet med - og de havde ganske ret, da de proklamerede: Undervurdér aldrig underlaget!
Valg af gulv til frisørsalonen
Ligesom med så meget andet, er der et hav af muligheder når man skal vælge gulv - og når man samtidig ved at man skal arbejde og stå på gulvet de næste mange år, er det ligepludselig vigtigere end nogensinde før, at gulvet er praktisk anlagt. Det gælder for så vidt både mht. stødabsorbering og blødhed, men så sandelig også vask, fejning samt hårdhed. Det vigtigst for mit vedkommende var dog blødheden samt hvordan gulvet var at stå på i arbejdssituationer.
I den forbindelse fik jeg forskellige vareprøver med hjem (ja - altså hele stykker bræt med gulv), så jeg kunne teste, så og føle om det passede til mig. Derudover var jeg i gulvbutikken i Ikast flere gange, for at få råd og vejledning. Til slut faldt valget på et pinje gulv, som faktisk består både af træ, men også en vis mængde synetisk materiale, som gør det ekstremt blødt i overfladen, men alligevel med en fast fornemmelse efter absorbering. Perfekt!
Det praktiske (som bare er en bonus)
Som tidligere beskrevet, var det allervigtigste i forbindelse med valg af gulvet, selvfølgelig følelsen samt skånsomhed mod ryg og korpus. Men når det er sagt, så er dette pinjegulv fra flottegulve ekstremt praktisk, da det indeholder plastik (udover træ naturligvis), som gør det ekstremt modstandsdygtig over for ridser og samtidig kan rengøres med alm. sæbe og vand. Det er mildest talt meget praktisk i en frisørsalon, hvor gulvet selvsagt bliver udsat for konstant gennemgang, forskellige sko, skid og møg, hårfarve samt andet. Faktisk må en frisørsalon være et helt ekstrem miljø for sådan et gulv?
Hårfarve og rengøring af gulvet
I min frisørsalon bruger jeg faktisk ammoniakfri farver og generelt produkter, som ikke indholder gængse kemikalier. Men det ændrer ikke på det faktum at mit gulv udsættes for alt ligefra spild af hårfarve, afblegning, afrensningsmiddel, kaffe osv. Jeg havde kig på en del andre alternative gulve til det valgte - heriblandt mange forskellige trægulv og sorter, samt vinylgulve og laminat i den anden ende af skalaen, men valget faldt altså på pinjegulvet, som er en blanding af træ og plastik - det har vist sig at være vildt nemt at gøre rent og er samtidig glat i overflade, som er ekstremt praktisk idét man jo hver dag skal feje hår sammen fra kunderne.
3 gode råd, når du skal vælge gulv til din frisørsalon
Afslutningsvis har jeg fået lov til at give 3 gode råd, inden du beslutter dig.
Råd nummer 1: Vælg altid gulv med komfort for øje. Ultimativt må det vigtigste være ikke at få ondt i ryggen som frisør og her betyder underlaget og hårdheden meget. Derfor kan jeg på det kraftigste opfordre til at vælge det mest komfortable gulv, fremfor fx. det gulv, som er flottest.
Råd nummer 2: Rådfør dig med en fagmand. Jeg var i dialog med flottegulve flere gange - og man kan altså bare mærke at erfaringen betyder noget, fremfor bare at vælge et standard gulv i et byggemarked. Jeg kan på det varmeste anbefale at du taler med en rigtig gulvmand.
Råd nummer 3: Køb direkte hos en grossist. Det bedste gulv er ikke billigt - men der kan være mange penge at spare ved fx. at gå til en grossist som FlotteGulve, som altså er leddet inden byggemarkederne. Derudover vil jeg også anbefale at du får 2 priser: én med montering og én pris kun for gulvet. Det gulv jeg endte med at vælge er et klikgulv, som gjorde at min kæreste og svigerfar selv kunne lægge gulvet - og det har vi sparet mange penge ved.