Når du køber gulve hos Flottegulve.dk, er købelovens bestemmelser, selvfølgelig gældende. Hvis der opdages synlige fejl og mangler på den vare du har købt, skal Flottegulve.dk gøres opmærksom på dette inden varen monteres eller tages i brug. Efter montering / anvendelse anses varen for at være accepteret af køberen.
Hvis du opdager en fejl eller en mangel på din vare, bedes du kontakte os hurtigst, så vi sammen kan finde ud af en løsning. Ved en evt. reklamation er det vigtigt at fejlen/manglen ikke skyldes en fejlagtig behandling eller brug af varen, og at de gældende bestemmelser vedr. montering / brug overholdes.
Endvidere er der yderligere garanti på mange af vores gulve, som står beskrevet nedenunder.
Prisgaranti
Når du køber en vare som er mærket med Prisgaranti hos Flottegulve.dk A/S, er du sikker på at købe til markedets annonceret laveste pris. Har du købt en vare hos Flottegulve.dk A/S som er mærket med prisgaranti, og ser den samme vare annonceret til en lavere pris i en anden forretning inden 14 dage efter din bestilling, refunderer vi differencen, du skal blot fremsende dokumentation herpå senest 14 dage efter bestilling. Prisgarantien gælder ikke for varer, som andre forretninger kun udbyder til salg i begrænset tid, åbningstilbud eller jubilæum, samt for skaffevarer og fra forhandler uden fysisk forretning.
Konstruktionsgaranti
Ved brug i overensstemmelse med den tilsigtede anvendelse ydes der garanti på selve opbygningen / konstruktionen af gulvet. Hvis der opdages fejl og mangler på gulvets konstruktion, skal Flottegulve.dk gøres opmærksom på dette, så vi kan få rette op på fejlen. Skyldes fejlen en fabriksfejl, er varen selvfølgelig omfattet at den garanti der er gældende for lige præcis denne vare. Skader der måtte opstå i forbindelse med forkert nedlægning, uhensigtsmæssigt brug og vedligeholdelse er ikke omfattet af garantien. Optiske skader som buler, ændring af farve p.g.a lysets indvirkning eller ændringer der har en årstidsmæssig indvirkning på gulvet, såsom fugtighed og rumtemperatur er ikke omfattet af konstruktionsgarantien. Endvidere dækker garantien ikke hvis fejlen skyldes forkert pleje og rengøring.
Er du i tvivl om ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan finde ud af, hvad der gør sig gældende ved netop dit gulv.
Slidgaranti
De fleste af vores gulve er alle behandlet med en vis form for overflade behandling. Her gives der alt afhængigt at gulvets type og til hvilket formål det skal bruges, garanti mod gennemslidning på gulvet. Hvor mange år garantien dækker er afhængig af gulvets type og styrke.
Garantien dækker ikke ved punkt slidtage, ridser, eller ved uagtsom brug og vedligeholdelse.
Er du i tvivl om garantien dækker og hvor længe den dækker er du altid velkommen til at kontakte os.
Miljøgaranti
Vi sælger kun trægulve, som kommer fra
FSC og/eller PEFC certificerede producenter.
“Flottegulve har efterhånden vokset sig stor nok, til at være blandt de største
gulvfirmaer i norden. Det forpligter! Blandt en jungle af certifikater og
velgørende organisationer, har vi valgt kun at indkøbe træ og gulve
fra FSC og/eller PEFC certificerede producenter. Alle planker og gulve du måtte købe af
Flottegulve, bliver solgt på et bæredygtigt grundlag.”