Plankegulve
Et plankegulv er et smukt og imponerende gulv, der aldrig vil gå af mode. Her på siden har vi samlet vores sortiment af plankegulve, så du kan finde det gulv, der passer til netop dine behov. Plankegulve findes i forskellige træsorter, sorteringer og med forskellige typer overfladebehandling.
Et plankegulv er en klassisk gulvtype, hvor hvert bræt er beklædt med et stykke træfinér, som dækker hele brættets overflade, hvilket giver et gulv med et ensartet farvespil og udtryk. Er plankegulvet massivt består brættet af et enkelt helt stykke træ.
Plankegulve kan være fremstillet i mange forskellige træsorter, hvoraf de mest udbredte i dag er de klassiske træsorter ask og eg. Men du kan også få plankegulve i træsorter så som ahorn, bøg, fyr, merbau og valnød.
Udover at være i forskellige træsorter kan plankegulvet også være i forskellige sorteringer og have forskellige overfladebehandlinger. Nogle sorteringer er ensartede med meget få farveforskellige mens andre har et mere rustikt udtryk. De mest populære overfladebehandlinger er lak eller olie, som begge både kan være klare og tonede. Enkelte gulve har ikke fået en overfladebehandling og her har du mulighed for selv at vælge, hvordan gulvets udtryk skal være.
Du har derfor alle muligheder for at vælge et gulv, som passer til din smag, bolig og pengepung.
Er du på udkig efter et nyt plankegulv? Så har du rigtig mange muligheder i forhold til træsort, sortering og overfladebehandling. Hos FlotteGulve.dk forhandler vi et stort udvalg af plankegulve, som er et yderst populært valgt både til det private hjem, men også i butikker, kontorer og andre former for erhverv. I vores brede sortiment finder du kun plankegulve i en god kvalitet, for hos FlotteGulve.dk går vi ikke på kompromis med kvaliteten på vores plankegulve.
Ønsker du i stedet et parketgulv, sildebensgulv eller skibsplankegulv kan du i kategorien trægulve se hele vores sortiment af gulve i træ.
Hvad er et plankegulv?
I modsætning til eksempelvis et parketgulv, der består af tre mindre sammensatte stave, er et plankegulv kendetegnet ved at bestå af en enkelt bred planke. Med et plankegulv får du et lækkert og autentisk gulv, fordi hver eneste planke repræsenterer noget unik. Skabt af naturen er ingen planker ens, og den unikke identitet og struktur i hver eneste planke skaber en stilren, elegant og klassisk helhed.
Mange forbinder et plankegulv med et bræddegulv, hvilket jo egentlig også er det samme. Når man tænker på planker tænker mange samtidig på store rå brædder, som jo også er der plankerne stammer fra. Gulvbrædder eller bræddegulv er ofte en betegnelse der bruges i flæng om forskellige plankegulve.
Ønsker du et gulv, der emmer af kvalitet og eksklusivitet, så er et plankegulv det helt rigtige valg. Bræddernes bredde fremhæver naturens aftryk i hver eneste planke, og plankegulvet giver samtidig en ro og en strømlining, som man ikke får med et parketgulv, der er sat sammen af forskellige træstave. Foruden det smukke visuelle udtryk i et plankegulv er der også andre gode grunde til at vælge lækre planker som underlag til fødderne. Et plankegulv er nemlig også et yderst holdbart gulv, og dermed det helt rigtige valg, hvis man ønsker det samme gulv langt ud i fremtiden. Er der tale om planker i en god tykkelse, er der garanti for et stabilt og langtidsholdbart gulv.
Hvad enten du selv har hænderne skruet rigtigt på, eller du får os til at lægge gulvet for dig, så kan et plankegulv både lægges som et svømmende og som et fæstnet gulv. Stort set alle varianterne fås endda med kliksystem, der gør arbejdet endnu nemmere.
Er du på jagt efter det billigste gulv på markedet, så er det ikke et plankegulv, du skal vælge. Prisen svinger dog, alt efter hvilken træsort der er tale om, og hvilken behandling plankerne har fået. Du kan således både finde plankegulve til lige under 300 kroner pr. m2 og de noget mere eksklusive planker i endetræ, der koster mere end 1.000 kroner pr. kvadratmeter. Vælger du sidstnævnte får du til gengæld endnu hårdere planker i ypperste kvalitet.
Stort udvalg af plankegulve
Men hvilket plankegulv skal man så vælge? Er du til de lyse eller mørke træsorter? Hvor brede skal plankerne være? Alt dette afhænger i høj grad af personlig smag. Men uanset hvilke planker, du vælger ved FlotteGulve.dk, er du sikret et gulv i høj kvalitet og med god holdbarhed.
Der findes flere forskellige overfladebehandlinger, der anvendes til plankegulve, hvor af de mest udbredte er lak og olie. Et olieret plankegulv er utroligt smukt, men kan også være ret plejekrævende. Et lakeret plankegulv har ikke helt den samme glød som et olieret, men kræver til gengæld mindre pleje. Så i forhold til overfladebehandlingen er det både din smag og den mængde tid, du er villig til at sætte af til pleje, du skal overveje.
Hvor kan et plankegulv anvendes?
Det mest oplagte sted at lægge et plankegulv i hjemmet er nok stuen, men der er mange andre rum, hvor plankegulvet også kan være en flot del af boligen. Her får du en kort oversigt over, hvor du uden problemer kan lægge et plankegulv, hvor du skal være opmærksom på at et plankegulv stiller ekstra krav, samt hvor du ikke bør lægge et plankegulv.
Stuen, gangen, soveværelset og de fleste andre værelser er rum, hvor plankegulve egner sig som gulvbelægning og hvor du ikke behøver at være opmærksom på noget særligt.
Steder, hvor et plankegulv stiller ekstra krav
Du kan sagtens lægge et plankegulv i køkkenet, dog skal du her være opmærksom på, at væsker og andet spild skal fjernes med det samme, så det ikke kan nå at trække ned i gulvet. Der vil desuden være mere slid på et plankegulv i køkkenet end de fleste andre steder.
Lægger du et plankegulv i entréen, bryggerset eller andre steder, hvor der er direkte adgang til udearealer, så kan du med fordel beskytte gulvet med en dørmåtte. Det er desuden vigtigt at vand og sjap fjernes hurtigt og ikke får lov til at trække ned i gulvet. I bryggerset skal du være opmærksom på, at en vaskemaskine, der går i stykker eller bliver utæt kan risikere at ødelægge gulvet.
Har du et værelse der bruges som kontor, så kan det være en god ide at lægge en køreplade under kontorstolen, da der ellers hurtigt kan komme slidmærker på gulvet.
Steder, hvor et plankegulv ikke er en oplagt gulvløsning
Der er primært to steder i hjemmet, hvor du virkelig bør overveje om et plankegulv er den rette løsning i kælderen og på badeværelset.
Har du en tør kælder kan du godt vælge at lægge et plankegulv. Men du skal være helt sikker på, at der virkeligt er tørt og lægges gulvet på et betonundergulv, så skal du anvende en dampspærre. Et plankegulv er en af de dyrere gulvtyper, så er du det mindste i tvivl om hvorvidt kælderen er tør nok, så bør du få målt fugtigheden i det rum, hvor du ønsker at lægge gulvet.
På badeværelset er et plankegulv ikke en egnet løsning, da træet vil blive påvirket af den fugt der er i dette rum. Ønsker du dig et trægulv på badeværelset, så findes der ganske få trægulve, der er egnede til vådrum og det er meget vigtigt at du sikrer dig, at det er et af disse du vælger. Alternativt så findes der både klinker og vinyl, som ligner træ.
På FlotteGulve.dk kan du gå på opdagelse i vores store udvalg af plankegulve - men du kan også vælge at sortere plankegulvene efter overfladebehandling og størrelse.
Har du spørgsmål omkring nye plankegulve til dit hjem, kontor eller anden form for erhverv? Så er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os. Så skal vi nok hjælpe dig med at finde det helt rigtige plankegulv - og til super skarpe priser.
Ofte stillede spørgsmål omkring plankegulve
Hvad er forskellen på parket og plankegulv?
Et parketgulv er et lagopbygget gulv, hvor det øverste lag er i den træsort, der tilskrives gulvet, så ved et parketgulv i eg vil det øverste lag være i eg, mens det ved parketgulv i ask vil være ask. Dette lag består af flere stykker træ, disse kaldes stave. Består det øverste lag kun af en stav, kaldes gulvet generelt et plankegulv, og plankegulve kan fås både som lamelopbygget og som massiv, hvor hele gulvplanken er i massivt træ i samme træsort.
I daglig tale bruges udtrykket parketgulv ofte om gulve, hvor overfladen består af flere stave, mere præcis kaldes disse også 2-stavs og 3-stavs parketgulve.
Hvor tykt skal et plankegulv være?
Hvor tykt et plankegulv skal være afhænger af, hvor gulvet skal lægges. De fleste plankegulv har en tykkelse på mellem 11 og 14 mm, hvilket er fint, hvis gulvet skal lægges på et fast undergulv.
Skal plankegulvet derimod lægges på strøer, så skal gulvet være selvbærende og for at et gulv er det, skal det have en tykkelse på minimum 20 mm, de fleste selvbærende plankegulve har dog en tykkelse på minimum 22 mm, så er der nemlig stadig mulighed for at slibe gulvet, hvis der skulle blive behov for det.
Hvorvidt et plankegulv kan slibes og hvor mange gange det vil kunne slibes afhænger af gulvets slidlag, som er det lag, der er i den træsort, der tilskrives gulvet.
Hvad koster et plankegulv?
Det er svært at give et entydigt svar på, hvad et plankegulv koster, da der er mange faktorer der spiller ind, generelt vil et plankegulv dog være dyrere end et 3-stavs parketgulv. Du kan få plankegulve fra lige omkring tre-fire hundrede kr. pr. m2 og op til flere tusinde kr. pr. m2.
Nogle af de faktorer, der har betydning for prisen på et plankegulv er træsorten, sorteringen samt om plankegulvet er i massivt træ eller ej.
Hvordan lægger man et plankegulv?
Det vigtigste i forhold til montagen af plankegulv er at følge den vejledning, der medfølger, når du køber et gulv. Vælger du ikke at følge vejledningen, kan det få betydning for garantien, hvis der skulle opstå behov for at gøre brug af denne.
Her kan du se eksempler på, hvordan installationen kan foregå:
Guide – Sådan lægger du svømmende trægulve
Guide – Sådan lægger du 22 mm selvbærende trægulve