Parketgulve
Et parketgulv er et smukt og populært gulvvalg, der giver dig mange muligheder for at finde et gulv der opfylder både dine ønsker og krav til et nyt gulv. Her på siden har vi samlet vores sortiment af parketgulve, så du nemt kan finde dit nye parketgulv.
Et parketgulv eller et 3-stavs parketgulv, som det også ofte kaldes på fagsprog, er en gulvtype, hvor hvert bræts overflade består af mere end et stykke finér. Ofte er det 3 stykker deraf navnet 3-stavs, men det kan også være eksempelvis 2 stykker. Et parketgulv har ofte et mere levende og karakterfuldt udtryk end et plankegulv.
Parketgulve i træsorterne ask og eg er mest populære, men du kan også vælge et parketgulv i mange andre træsorter eksempelvis ahorn, bøg, kirsebær, merbau, valnød og wenge.
Gulvene er for at beskytte træet overfladebehandlet. Oftest anvendes enten lak eller olie, men andre typer af overfladebehandlinger kan også forekomme. Både lak og olie kan være enten klare eller tonede, hvilket gør udvalget af gulve meget bredt.
Parketgulve findes i forskellige sorteringer, der også påvirker gulvets udseende, nogle sorteringer er rolige og ensartede, mens andre er andre er mere naturlige og rustikke.
Der findes derfor et passende gulv til langt de fleste indretningsstilarter.
Billige parketgulve / 3-stavs parketgulve i god kvalitet!
Der er mange forskellige valgmuligheder, når du skal vælge dit nye parketgulv eller 3-stavs parketgulv, som det hedder på fagsprog, da både træsort, træets sortering og den valgte overfladebehandling spiller en stor rolle for gulvets udseende. Vi har i denne kategori samlet vores sortiment af 3-stavs parketgulv, finder du ikke det rette gulv, så er et trægulv i en anden type måske det rette valg.
Når du vælger træsort, skal du først og fremmest tage hensyn til udseendet. Vælg et gulv, du vil kunne nyde i mange år, og som giver boligen det ønskede udtryk, men tænk også på dine forventninger til gulvets udseende efter nogle år.
Vil du have et parketgulv, der efter 10 år ser ud, som da det blev lagt? eller kan du godt lide, at det får et lidt slidt og patineret look?
Langt de fleste træsorter bliver påvirket af sollys og vil derfor ændre deres farve en smule. Generelt kan det siges, at de fleste lyse gulve bliver en smule mørkere med tiden, mens de fleste mørke gulve bliver lidt lysere. Salgskonsulenterne hos FlotteGulve.dk kan oplyse dig om, hvordan du kan forvente, at den træsort du interesserer dig for, vil reagere når den år efter år udsættes for sollys.
Du bør også overveje træets hårdhed, nogle af træsorterne er blødere eller hårdere end gennemsnittet. En blød træsort er mere sart, da der lettere kommer trykmærker og andre skader på gulvet. Det vil altså være en dårlig ide at vælge en blød træsort på steder, hvor der ofte vil gå kvinder med stilethæl. Et hårdt gulv giver til gengæld mere trinstøj og vil også være hårdere for knæ og ryg, hvis du står meget på dit gulv.
Hvordan skal dit parketgulv se ud?
Når du har valgt en træsort er næste trin at overveje, hvilken sortering gulvet skal være i. Mange gange angiver en sortering kvaliteten af et produkt, sådan er det ikke med parketgulve.
Træ er et naturprodukt og derfor kan der også være store forskelle på, hvordan træet ser ud. Nogle gange er åretegningerne meget tydelige eller der kan være forskellige farvetoner i træet. I andre tilfælde er åretegningerne nærmest usynlige og træet har en ensartet farvetone. Ligeledes kan der være store forskelle på, hvor mange knaster, der er i træet. Ved fremstillingen af gulvbrædderne bliver træet derfor sorteret i forskellige sorteringer.
Ved nogle af de mere eksotiske træsorter såsom wenge og merbau findes der kun en sortering, mens der ved de populære træsorter ask og eg findes helt op til ti forskellige sorteringer. Nogle af sorteringerne er meget ensartede i struktur og farve, mens andre har et mere levende udtryk med et markant farvespil. Alle sorteringerne kan være utroligt smukke, hvis de passer ind, der hvor de lægges. Det er derfor helt op til din smag og hvilket udtryk der er i boligen, hvad der er det rigtige valg.
En tredje ting du bør overveje er overfladebehandlingen af gulvet, der også har betydning for gulvets udseende. Et oliebehandlet parketgulv har et helt særligt udseende, men er samtidig noget mere plejekrævende end et lakeret gulv.
Nogle af de nyere laktyper eller en kombination at voks og lak, kan skabe et udseende, der minder uroligt meget om et olieret gulv, men som samtidig ikke er mere plejekrævende end et almindeligt lakeret parketgulv.
Hvor kan 3-stavs parketgulve anvendes?
Parketgulve kan anvendes i stort set hele huset, der er dog nogle rum, hvor trægulve bestemt ikke er det oplagte valg og hvor du skal være ekstra opmærksom på, hvilket gulv du vælger.
Når du tænker på gulve til badeværelset, så er det nok ikke lige et trægulv, du først tænker på. Langt de fleste trægulve kan da heller ikke lægges på et badeværelse, da træet vil tage skade både af vand direkte på gulvet og af den høje luftfugtighed, der vil være, når du eksempelvis tager et varmt bad. Der findes dog parketgulve, der er lavet til vådrum, så det kan lade sig gøre, at få trægulv i badeværelset, men udvalget er meget lille.
Et andet sted, hvor du bør være forsigtig med at lægge et 3-stavs parketgulv er i kælderen. Er din kælder således fugtig, så anbefaler vi hos FlotteGulve.dk, at du vælger et andet gulv. Er din kælder derimod helt tør, så kan du roligt lægge et parketgulv. Lægges gulvet på et betonunderlag, skal du dog være opmærksom på at lægge en dampspærre under gulvet.
Et 3-stavs parketgulv kan sagtens lægges i køkkenet, men du skal være opmærksom på at parketgulvet her vil være mere plejekrævende, end hvis det ligger andre steder i huset. Det er samtidig yderst vigtigt, at du tørrer spildte væsker og fødevarer op med det samme, så det ikke når at trække ned i gulvet. Det samme gælder, hvis du vælger at lægge et parketgulv i bryggerset.
Stuen, gangen, soveværelset og andre værelser er oplagte steder at lægge et 3-stavs parketgulv, ikke mindst fordi gulvet her ikke bliver udsat for vand og fugt.
Ønsker du et trægulv i dit hjem så vil plankegulve, skibsplankegulve og stavparket også være en oplagt mulighed.
Leder du efter et gulv til et bestemt rum i huset, så finder du let dine flotte gulve under menupunktet Gulve til alle husets rum.
Hvad er parketgulv?
Et parketgulv er et trægulv, hvor hvert bræt modsat et plankegulv har en overflade, der består af mere end et stykke træ. Ofte 3 stykker, hvilket gør, at gulvtypen også ofte kaldes 2 eller 3-stavs parket. Dette gør et parketgulv til et billigere gulvvalg end et plankegulv. Tidligere blev trægulve fremstillet i massivt træ, og det er i dag stadig muligt at købe gulve i massivt træ. De fleste trægulve er dog stadigt lamelopbyggede og består af flere lag, hvoraf kun det øverste, det såkaldte slidlag, er i den træsort gulvet beskrives som.
Kan man male parketgulv?
Ja, du kan i mange tilfælde male dit parketgulv og ikke mindst, hvis budgettet ikke rækker til et nyt gulv, kan det være en god mulighed for at give et rum et helt nyt look. Om du kan male dit parketgulv afhænger især af træsorten. Et ubehandlet fyrretræsgulv er perfekt, men eksotiske træsorter som wenge og merbau har et højt olieindhold, som gør at gulvet ikke egner sig til at blive malet. Før du vælger at male dit gulv skal du være opmærksom på, at det kan være svært at gå tilbage til det naturlige trælook, med mindre gulvet har et slidlag, der er tykt nok til at gulvet kan slibes grundigt.
Kan man slibe parketgulv?
De fleste parketgulve kan slibes, men om et gulv kan slibes og hvor mange gange et gulv kan slibes afhænger af, hvor tykt et slidlag et gulv har. Gulvets slidlag er den del af parketgulvet som du ser når gulvet er lagt og som rent faktisk er i den træsort som gulvet tilskrives. Slidlaget er ofte mellem 2 og 6 mm tykt og et gulv med et 6 mm tykt slidlag kan selvfølgelig slibes flere gange end et gulv med et mindre tykt slidlag. Før du går i gang med at slibe et parketgulv er det derfor vigtigt at du ved hvor tykt gulvets slidlag er. Er du i tvivl, så få en professionel håndværker til at hjælpe dig.
Hvordan lægger man parketgulv?
Det bedste råd i forhold til lægning af et parketgulv er at følge den vejledning, der følger med gulvet. Gør du ikke det risikerer du nemlig, at få problemer med garantien, hvis du skulle få brug for at gøre brug den. Her på www.flottegulve.dk har vi læggevejledninger liggende på mange af vores parketgulv. Så her kan du se eksempler på, hvordan forskellige parketgulv skal monteres. Ønsker du selv at lægge dit gulv, så anbefaler vi, at du vælger et gulv med kliksystem, da det er langt lettere at lægge, end et gulv, som skal limes i fer og not, eller fuldlimes til undergulvet. De fleste parketgulve har i dag kliksystem.
Hvorfor buler mit parketgulv?
Der kan være forskellige årsager til at dit gulv buler, hvoraf de primære er at gulvet er blevet monteret forkert eller har fået fugt. Et parketgulv er et levende produkt og træet kan udvide eller trække sig sammen alt efter, hvordan luftfugtigheden er og da denne ændrer sig i løbet af året er det vigtigt at parketgulvet har mulighed for at bevæge sig. Har det ikke det kan det føre til at gulvet buler. Det kan skyldes at der ikke er den krævede afstand til væggen, at gulvet delvist er fæstnet med skruer eller at der i stedet for lister er lagt fuger ved væggen. Er undergulvet af beton, og er der ikke brugt en dampspærre under gulvet kan der trække fugt op fra undergulvet, dette kan også føre til buler i gulvet. Det samme kan ske hvis der trækker vand eller andre væsker ned i gulvet oppe fra.