Grundlæggende kan stort set alle gulve anvendes på et børneværelse, men der er flere overvejelser du med fordel kan gøre dig før du køber det nyt gulv til børneværelset.
På børneværelset bruges der meget tid på at lege og sove. Derfor er det vigtig at tage stilling til om gulvet evt. skal være ekstra blødt, eller lunt. Fordi gulvet i børneværelset bruges meget til at opholde sig på er det også vigtigt, at gulvet er let at holde rent.
Det er også vigtigt at gulve til børneværelset er slidstærke, da ting let kan tabes og leg med legetøj kræver en slidstærk overflade, hvis gulvet skal holde sig pænt i mange år.
Den farverige valgmulighed
En af de ofte valgte gulvbelægninger til børneværelset er et gulvtæppe, som har den klare fordel, at det er både blødt og lunt. Et gulvtæppe er en af de bedste flader, når barnet skal lære at gå, både fordi det er blødt at falde på, men også fordi man står stabilt og ikke glider på et gulvtæppe.
Et tæppe tager heller ikke skade af at legetøj tabes på gulvet, til gengæld kan nogle pletter kræve ekstra arbejde eller være svære helt at fjerne.
Vælger du et gulvtæppe på børneværelset kan det derfor være en god ide at vælge et gulvtæppe, der ikke er meget lyst. Til gengæld fås gulvtæpper i alle regnbuens farver og er derfor en oplagt mulighed for at få noget farve ind i børneværelset.
Når du vælger et gulvtæppe til børneværelset kan du med fordel vælge et, der er godkendt af Dansk Indeklima Ordning, så du er sikker på at tæppet bidrager til et godt indeklima.
Den matchende valgmulighed
En gulvtype der i stigende grad har vundet ind på børneværelset er trægulvet ofte i form af en 3-stavsparket. Trægulvet vælges ofte fordi man ønsker matchende gulve i de fleste af husets rum, hvilket giver en flot sammenhæng i huset.
Et trægulv er let at rengøre i det daglige, men kan hurtigt blive ridset, så vælger du et trægulv i børneværelset kan du risikere, at det skal vedligeholdes oftere end et trægulv ville skulle andre steder i huset.
Den praktiske valgmulighed
Klinker vil på mange måder være en praktisk gulvbelægning også på børneværelset, da de er meget lette at rengøre. Samtidig er klinkerne meget slidstærke.
Til gengæld er klinker den hårdeste blandt typerne af gulvbelægning, hvilket gør dem mindre behagelige at kravle rundt og lege på.
Den oversete valgmulighed
Vil du gerne have et blødt gulv på børneværelset, så er der to alternativer til et gulvtæppe.
Den ene er vinyl, der både fås i mange forskellige farver og dessiner. Hvilket giver mange muligheder i forhold til din boligindretning og for at skabe flotte gulve. Således kan du eksempelvis skabe et børneværelse, hvor gulvet ser ud som en græsplæne, en sandstrand eller et skakbræt.
Den anden og lidt oversete valgmulighed er naturmaterialet kork, der ligesom et gulvtæppe er både blødt og lunt at opholde sig på. Samtidig gør den elastiske overflade, at gulvet er godt at lege på. Gulvets glatte overflade betyder desuden, at gulvet vil være let at rengøre.
Kork findes i mange forskellige varianter og kan derfor også bidrage til et flot udseende.
Den alsidige valgmulighed
Et laminatgulv vil også være en oplagt valgmulighed til børneværelset, da denne gulvvariant vil kræve mindre vedligeholdelse end et trægulv. Et laminatgulv kan desuden både se ud som et trægulv og et klinkegulv.
Vælges laminatgulv i en ordentlig kvalitet er det et meget slidstærkt gulv, der samtidig er meget let at rengøre.
Hos FlotteGulve.dk har vi her på siden samlet gulve som er egnet til børneværelser. Hvis du er i tvivl om, hvilket gulv du skal vælge, er vi klar til at rådgive ud fra vores over 20 års erfaring i gulv til børneværelse. Det er bare at tage kontakt til os på telefonen, via mail eller på chatten.
Er du i tvivl om, hvilken type gulv du skal vælge, kan du her på siden bestille vareprøver på vores gulve. Så kan du se gulvet i sammenhæng med resten af huset og rummene, inden du køber et komplet nyt gulv til børnenes værelser.