arrow-up

WICANDERS

Wicanders korkgulve findes i mange forskellige varianter, se udvalget her

funnel
Sorter efter:

{{product.GuidelinePrice|currency_format}} {{product.Priceline.PriceIncVat|currency_format}} {{text.BEFORE}} {{product.Priceline.priceBefore|currency_format}}

Wicanders gulve med unikke egenskaber

Takket være de unikke egenskaber, adskiller Wicanders gulve sig væsentligt fra andre lamelopbyggede gulve. Wicanders korkgulve er opbygget af intet mindre end seks lag, hvoraf to er naturkork, hvilket gør, at gulvet både bidrager markant til lyddæmpningen i et rum og samtidig er super behageligt at gå på, da det har en behagelig affjedring. Overfladen består af et lag af slidstærkt vinyl. Når du har lagt et korkgulv fra Wicanders er du i mange år frem sikret nem vedligeholdelse, og har et gulv som kan modstå massiv brug og slitage. Gulvet er desuden meget let at rengøre og at holde pænt. Gulvene har CorkLoc kliksystem, og lægges svømmende uden brug af lim. Med et Wicanders gulv får du et både flot og slidstærkt gulv i mange år fremover.

Wicanders gulve - Mange varianter

Korkgulvene fra Wicanders findes i mange forskellige designs og der findes udgaver til både private hjem og til erhverv. Du kan blandt andet vælge mellem gulve, der har et naturtro udseende af træ eller sten, men du kan også vælge et gulv med korkens naturlige udseende. Produkterne fra Wicanders er, alt efter hvilken variant du vælger, meget velegnet til private boliger, hoteller, butikker, kontorer og meget mere.

Wicanders korkgulv kan lægges i størstedelen af huset, ja faktisk er de eneste undtagelser badeværelset, andre vådrumsarealer samt en kælder der er fugtig. Er kælderen til gengæld tør, så kan et Wicanders gulv sagtens anvendes der.

Korkens fantastiske egenskaber

I rigtig mange år er kork blevet brugt til at lave flaskepropper til især vinflasker, gennem årende er korkens anvendelsesmuligheder kun blevet flere. I dag kan kork findes i mange afskygninger, eksempelvis opslagstavler, bordskånere, fiskestænger, tapet og gulve. Kork stammer fra korkegens bark. Korkegens bark fjernes af ved håndkraft, uden at skade træet. Herefter vokser barken ud på ny og efter en periode på ca. 9 år kan den atter høstes. Dette er blot en af korkens mange fantastiske egenskaber. Kork har en lydisolerende effekt og bidrager dermed til en god akustik. Så har du et stort rum med meget rumklang, er et gulv fra Wicanders et oplagt valg. Da gulvet altid føles lunt vil det også være et behageligt gulv at have i soveværelset. Familiens mindste vil også kunne nyde godt af de egenskaber Wicanders gulvene har, da det er lunt og blødt at opholde sig på i modsætning til de hårdere gulvtyper som træ og klinker, derfor er et gulv fra Wicanders et godt valg til børneværelset, så børnene kan lege på et lunt og blødt gulv. Endeligt gør gulvets behagelige affjedring, at det er et godt gulv at have i køkkenet, hvor du står og går en del. Affjedringen gør også at et krus vil have svære ved at gå itu, hvis man skulle komme til at tabe det på et Wicanders gulv, i forhold til de hårdere gulvtyper, hvor kruset lettere bliver smadret.

 

Her får du 8 gode grunde til at vælge et Wicanders gulv:

  • Wicanders er opbygget med lag af kork, som er et naturprodukt fremstillet af korkegens bark.
  • Wicanders gulve er varme, elastiske og skånsomme for leddene.
  • Wicanders gulve er isolerende og hjælper derved med at holde varmen i rummet.
  • Wicanders gulve er lyddæmpende.
  • Wicanders gulve kan lægges ovenpå gulvvarme.
  • Wicanders gulve er lette at lægge med Corkloc kliksystem.
  • Wicanders gulve er nemme at vedligeholde.
  • Wicanders gulve er meget slidstærke.

 

Hvis du vil se gulvet hjemme ved dig selv, kan du her på hjemmesiden bestille vareprøver af gulvene, så du kan se om gulvet passer ind i dit hjem, inden du bestiller et komplet gulv. Har du spørgsmål i forhold til valg af dit nye gulv, er du altid velkommen til at kontakte os.

Wicanders korkgulv

Wicanders korkgulve er altså på alle måder et både smukt og praktisk gulvvalg, der både kan anvendes i størstedelen af huser samt til en lang række forskellige erhvervsformål.

Wicanders korkgulve findes i flere forskellige kategorier, der hver især er særligt egnede til specifikke formål.

Wicanders korkgulv Home er et gulv der er skabt til den private bolig og lever til fulde op til nutidens krav om høj funktionalitet, komfort samt nem og enkel pleje. Gulvene er 10,5 mm tykke og er som de andre vinylkorkgulve opbygget med to korklag. Der sikrer god gangkomfort og gør at gulvet medvirker til at skabe en god lydakustik i et rum. Gulvet har også en formstabil mellemkerne i HDF.

Wicanders korkgulv Commercial er som navnet antyder skabt til erhvervsbrug. Derfor er disse Wicanders korkgulve også særligt slidstærke. Gulvene har et smukt udseende og en yderst rengøringsvenlig overflade. Ligesom Wicanders korkgulv Home er også disse gulve 10,5 mm tykke og opbygget med 2 korklag og en HDF mellemkerne. Gulvet har også en god gangkomfort og medvirker til en god lydakustik.

Wicanders korkgulv Authentica er en serie af vinylkorkgulve, hvor der er lagt ekstra meget vægt på at skabe et autentisk udseende. Gulvene ligner til forveksling de træ- og klinkegulve, der har dannet inspiration til gulvene. Wicanders korkgulve Authentica har sammenlagt korklag på i alt 4 mm, hvilket giver en fremragende gangkomfort og gør at gulvet føles lunt og er lyddæmpende.

Wicanders korkgulv Hydrocork er gulve, der er særligt resistente overfor væsker. Gulvet er ikke godkendt til lægning i vådrum, men er til gengæld et fremragende valg i køkkenet, hvor der er er stor risiko for at der spildes på gulvet samt i entreen og bryggerset, hvor gulvet bliver udsat for våde sko, dryppende tøj og lignende. Wicanders Hydrokork gulvene er kun 6 mm tykke, men er til trods for det både affjedrende, lune og støjdæmpende.

Wicanders korkgulv Eco er det nyeste skud på stammen og er en gulvserie, hvor Wicanders er gået linen helt ud i forhold til at skabe et på alle måder miljøvenligt gulv. Eksempelvis er gulvets vinyloverflade 100 % PVC-fri. Som de fleste af Wicanders korkgulvene har Eco-serien to korklag, der sammenlagt er 3,5 mm tykke. Korklaget betyder at gulvene altid føles lune og betyder samtidig at gulvene medvirker til at skabe en god lydakustik. Samtidig giver korklagene en god gangkomfort og gør at gulvene er skånsomme for kroppens led.

Uanset hvilken serie, der er den rette for dig, så vil du kunne vælge mellem mange flotte designs, hvoraf de fleste har et udseende, som er inspireret af enten træ eller klinker.