Sildeben / stavparket med kliksystem

d

{{amount}}

Traditionelt set er et sildebensgulv eller stavparketgulv alt andet en let at lægge, da gulvet skal fuldlimes til undergulvet og består af mange små brædder. Derfor anbefaler vi hos FlotteGulve.dk, at få en professionel gulvlægger til at udføre montagen, hvis man ikke selv har stor erfaring med gulvlægning.

Det betyder selvfølgelig at udgiften til montage kommer oven i prisen, hvilket gør et sildebensgulv til en af de dyrere gulvtyper.

Den problemstilling har producenterne nu heldigvis fundet en løsning på, ved at producere stavparketgulve med et indbygget kliksystem.

Sildebensgulv med kliksystem – Et gulv med mange fordele

At sildebensgulve nu findes med kliksystem gør, at det er blevet langt lettere selv at lægge et stavparketgulv også hvis du ikke har den store erfaring med gulvlægning.

Det betyder, at du kan spare udgiften til en gulvmontør og dermed få et smukt sildebensgulv til en langt billigere pris.

Samtidig betyder kliksystemet, at gulvet kan lægges som et svømmende gulv og ikke skal fuldlimes til undergulvet. Dette er en stor fordel, da det bliver nemmere at fjerne gulvet igen, hvis du en gang ønsker et andet gulv, men også hvis uheldet skulle være ude og du får en skade på gulvet, så er det muligt at skifte de beskadigede brædder.

Stavparket med kliksystem – Skab dit eget unikke gulv

Stavparket er især kendt fra det klassiske sildebensmønster som gulvet ofte lægges i, men et stavparketgulv kan lægges i mange forskellige mønstre, hvilket også gælder for stavparket med kliksystem.

Det betyder, at du kan skabe dit helt eget unikke gulv ved at skabe dit eget flotte mønster.

Du kan dog også vælge at lægge gulvet i det klassiske sildebensmønster, der er en klassiker som aldrig går af mode.

Når du vælger at købe et stavparketgulv med kliksystem er det vigtig, at du, når du bestiller gulvet allerede har en ide om, hvilket mønster du ønsker at lægge gulvet i. Det skyldes at nogle kliksystemer findes i to forskellige varianter, hvor begge skal anvendes for at gulvet kan lægges i et sildebensmønster, mens du kun skal bruge den ene variant, hvis brædderne lægges side ved side som et klassisk trægulv.

Vælger du et sildebensgulv med kliksystemet Crosslock, får du til gengæld et gulv, hvor brædderne kun findes i en variant, men som stadig kan lægges i et sildebensmønster, hvilket gør lægningen endnu lettere.

Sildeben med kliksystem i forskellige varianter

Hvad end du ønsker et lyst eller et mørkt stavparketgulv kan du hos FlotteGulve.dk finde et sildebensgulv med kliksystem, der passer til dine ønsker og din smag.

Dog er udvalget af stavparketter med kliksystem stadig ret begrænset, men hvis du ikke kan finde den rette stavparket i træ, så kan du måske i stedet finde den i vores udvalg af stavparketter med kliksystem i laminat.

Er du i tvivl om, hvilket stavparket, der kan opfylde dine behov eller har du andre spørgsmål før du køber dit nye sildebensgulv så er vi klar til at rådgive dig i vores butikker i Ikast, Aarhus og Søborg samt over telefonen på 97 25 25 47.